Fotoworkshop – bliv en bedre fotograf med José B. Ruiz (E)

Share

Kom på eksklusiv workshop med en af Europas dygtigste og mest erfarne undervisere i fototeknik i forbindelse med fotofestival 2017

José B. Ruiz (E)Det overordnede tema på workshoppen er billedkomposition. José tager dig med rundt i et bredt spektrum af vigtige kompositionselementer som billedets fysiske elementer, billedets proportioner, stemning og atmosfære, de visuelle virkningsmidler og billedets budskab og historie.

Spanske José B. Ruiz er professionel fotograf og forfatter. Han har vundet priser i de største, internationale naturfotokonkurrencer, og han har siddet i de internationale juryer i konkurrencer som BBC Wildlife Photographer of the Year, GDT og Asferico.

José underviser desuden for en række fotoassociationer i Finland, Sverige, Tyskland, Italien, Chile og Costa Rica, og han har undervist på online-workshops med fem millioner betalende følgere.

José B. Ruiz holder også foredrag på fotofestival 2017.

Tid og sted:

Workshoppen foregår på AQUA Akvarium & Dyrepark, Vejlsøvej 55, 8600 Silkeborg, fredag d. 9/6 fra kl. 10:00 – 15:00.

Pris:

Kun kr. 495,- inklusiv frokostsandwich

Workshoppen er ikke inkluderet i fotofestivalbilletten, og du kan deltage i workshoppen, selvom du ikke deltager i fotofestival.

Tilmelding:

Du kan tilmelde dig lige her.

Bemærk: der er et begrænset antal pladser, og tilmelding sker efter ”først til mølle”-princippet.

Workshoppen foregår på engelsk.

Se mere på José B. Ruiz’ hjemmeside her.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *